Idrætsbørnehaven og forældrepartnerskab:
I Idrætsbørnehaven lægger vi stor vægt på et godt forældrepartnerskab. Det er vigtigt for os at vi har tillid og har en god åben dialog hvor vi i fællesskab tager udgangspunkt i jeres barns trivsel, læring, dannelse og udvikling af livsduelighed.
Når jeres barn starter hos os vil en medarbejder tage godt imod jer og give sig tid til at lære jer og jeres barn at kende. Den første dag vil vi gennemgå vores velkomstfolder, vise jer rundt, fortælle jer om dagligdagen og sørge for at vi sammen lægger en plan for jeres barns opstart. Det er vigtigt for os at i og jeres barn for en god start på dagen, så der vil altid være en voksen til at tage imod jeres barn og få en hånd til at vinke hvis der er brug for det.
Hvis jeres barn får nogle perioder hvor det ikke er glad for at komme i børnehaven eller har andre udfordringer f.eks. med sproget eller socialt er det vigtigt at vi hurtigst muligt sammen finder ud af hvordan vi kan hjælpe barnet bedst muligt. Hvis det er noget vi ikke selv kan løse har vi mulighed for at inddrage tværfaglige samarbejdspartnere.
Vi har nogle faste traditioner som sommerfest, julefest, arbejdsdage mm. som vi altid har stor tilslutning til, så vi håber at i også vil deltage (se vores årshjul).